Angående Covid-19 og Krudttårnet sommer 2020

Alle aktiviteter og events som afvikles i og ved Krudttårnet i sommeren 2020, følger de retningslinier som vi er pålagt i forbindelse med vores tilladelser. Krudttårnspladsen er et ca. 5.500m2 stort område. 

I Krudttårnet tillader arealet op til 70 besøgende ad gangen, men vi har begrænsning til 30 pers. Dette er et tilstrækkeligt antal, og man vil kunne besøge Krudttårnet uden at føle, at den nødvendige sociale afstand overskrides.  God fornøjelse.

Vi administrerer antallet af publikum på pladsen, ved løbende optælling i vores indgange. Publikum tager en glaskugle pr. pers. med sig ved indgang, og når man forlader pladsen, putter man kuglen i kanonen som er opstillet til formålet. OBS: Alle kugler bliver afsprittet efter hver gæst.     

Ekstra servicepersonale: For publikums og personalets tryghed, er Krudttårnspladsen når dette skønnes nødvendigt, ekstra bemandet med bemyndiget service personale, til sikring af alles tryghed under ophold i og ved Krudttårnet. Man vil derfor aldrig komme ud for, at max. besøgende vil blive overskredet.

Når det skønnes nødvendigt, vil vores Covid-19 servicepersonale være klædt i lyseblå veste, med teksten: Covid-19 Servicecrew.

Vi beder vores gæster respektere evt. anvisninger af vores servicepersonale, hensigten er at passe på alle, både gæster og personale på pladsen.